
Med IPMA registrerede uddannelser, hjælper vi dig med at finde den rette projektlederuddannelse
IPMA Registrering af uddannelsesprogrammer fokuserer på opbygning af projektledelseskompetencer.
Formålet med IPMA Registreringen er at sikre et bedst muligt match mellem projektledere, som ønsker kompetenceløft – og de tilgængelige uddannelsesmuligheder der understøtter IPMA-certificeringen.
Dette er særligt relevant ved valg af uddannelse som led i forberedelse til en IPMA Certificering.
De præsenterede uddannelser er alle IPMA Registrerede uddannelser i Danmark.
Registreringen omfatter to trin:
- Uddannelsesforløbets mål og indhold er karakteriseret af arrangøren i forhold til “Kompetencer i projektledelse”, som anvendes som referenceramme ved IPMA-certificeringen.
- Dansk Projektledelse har herefter verificeret arrangørens beskrivelse i forhold til ”Kompetencer i projektledelse”.
En IPMA-certificering stiller krav til både viden og erfaring med ledelse af projekter, programmer eller porteføljer. Kravene er forskellige på de fire niveauer, man kan blive certificeret på (A, B, C og D).
Ved at gennemføre en af de IPMA-registrerede uddannelser, får du viden om de kompetencer, der vurderes ved en IPMA-certificering.